Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Som forældre til småbørn er det vigtigt at gøre huset så sikkert som muligt for at undgå, at de får fingrene i noget forkert og i værste fald kommer til skade. Det er sandsynligvis ikke muligt at sikre huset fuldstændigt, da man aldrig kan vide, hvad de små banditter kan finde på, men der er en række forholdsregler man kan tage. Det er en god ide at begynde at sikre huset allerede kort efter fødslen, da børn har en tendens til pludseligt at være over det hele.

Døre og vinduer

Start med at sikre jer, at døre og vinduer ikke kan betjenes af dem. Man kan købe børnesikrede beslag til begge dele, så man kan lave gennemtræk i hjemmet uden at bekymre sig om, at de små skulle få fingrene i klemme eller kravle ud. Når I alligevel er i gang ved vinduerne, kan I fæstne eventuelle gardinsnore, så barnet ikke sidder fast i dem.

Trappen

Hvis I bor i et hus med trappe, er det rigtigt vigtigt at den er grundigt sikret. Mange vælger at montere en låge, som ikke kan åbnes af børn, og som heller ikke er mulig at kravle over. Det er desuden en god ide at sætte et godt gelænder på trappen, som børnene kan støtte sig op ad, når de bliver ældre og begynder at gå på trappen selv. Hvis trappen har åbne trin, bør I være ekstra opmærksomme, da selv store børn og voksne kan komme slemt til skade på dem.

Andre forholdsregler

Udover ovenstående, bør I sørge for at alle ledninger sidder tæt ind til væggen. I kan eventuelt investere i kabel- og stikskjulere, så løse ledninger ikke frister. Derudover kan det være en god ide at montere gummihjørner på borde og stole, hvis der er skarpe kanter i børnehøjde.

EFTERLAD ET SVAR